Poznan

Poznan

Average Reviews

Description

Rejser til Poznan

Poznan (tysk: Posen) med 590.000 indbyggere er delstaten Wielkopolski (Storpolen) hovedstad, byen ligger ved Polens trejde længste flod, Warta. De første optegnelser om Poznan stammer fra ca 800 hvor byen opstod på øen, Ostrow Tumski, der dengang var omgivet af en vold med træmure, byen var dengang Polens hovedstad da den var lettere at forsvare end Gniezno. Senere da Polen blev udvidet blev Krakow gjort til hovedstad.

Poznan er i dag Polens femte største by og en af ​​de ældste, Poznan ligger halvvejs mellem Warszawa og Berlin og det er en by med en unik arv med et rigt kulturelt tilbud og livlig atmosfære. Det er regionen hvor den polske stat blev født i det 10. århundrede. Det siges at hertug Mieszko I blev døbt her. Poznan er kendt for Stary Rynek, den gamle markedsplads hvor du kan se det smukke renæssance rådhus med de to gedebukke der kommer ud fra klokketårnet, det er byens største attraktion. Poznan er en by med en lang tradition for international handel og Poznan International Fair er med sin næsten 100 års historie den største arrangør af messer og kongresser i Central og Østeuropa.

Poznan har også et slot som er det yngste slot i Europa et enormt middelalderlignende slot, bygget i begyndelsen af ​​det 20. århundrede til den tyske kejser Wilhelm II. Hvis du kan lide at shoppe skal du besøge “Stary Browar”, det gamle bryggeri der ikke længere producerer øl men er blevet omdannet til et shopping-, kunst- og businesscenter. Poznan er en by med mange grønne områder, parker, og store rekreative områder som for eksempel med søen Malta.

Den gamle markedsplads har været hjertet af byen siden 1253. Her ligger Rådhuset, der er en af de smukkeste renæssancebygninger nord for Alperne. Hver dag ved middagstid dukker to geder op i tårnet, der slår hovederne sammen 12 gange. Katedraløen er en af ​​de mest charmerende dele af Poznan. Her kan du se den første polske katedral, bygget i 986. Under ​​Poznans katedral kan du se gravene for Polens første herskere, Mieszko I og Bolesław den Modige. Ved siden af ​​katedralen kan du se Porta Posnania, et avanceret multimedie- og interaktivt display, der præsenterer katedraløens fascinerende historie.

Poznan historie

Poznan fik i 1253 byrettigheder og den gunstige beliggenhed og de kongelige privilegier førte til en hurtig udvikling af byen der i 1400 og 1500 tallet var et af europas vigtigste handelscentre og et vigtigt center for kultur og videnskab.

Ved den første deling af Polen kom byen under Preussisk herredømme og tilhørte frem til 1ste verdenskrigs afslutning Tyskland. Med Versaille traktaten kom Poznan og områderne omkring byen under herredømme af den nyoprettede Polske republik.

Under 2den verdenskrig blev Poznan stærkt beskadiget, 55 % af bygningerne måtte genopføres efter 2den verdenskrig. Efter 2den verdenskrigs afslutning blev tyskerne i området forvist vestpå og de blev erstattet med polakker. Efter krigen fulgte en tid med en kraftig industriel udvikling, specielt i maskinbygnings industrien og byen er i dag en af Polens mest velstående og veludviklede byer.

Poznan er verdenskendt for den store internationale messe der afholdes hvert år i juni måned.

Seværdigheder i Poznan

Hvad skal du se og gøre i Poznan

Torvet (Stare Rynek)

Er en stor plads midt i byen omgivet af pragtfulde historiske bygningsværker der er nænsomt restaureret efter 2den verdenskrigs ødelæggelser. Denne brostensbelagte plads er hjemsted for Poznans hjerteslag og her vil du kunne se tusindvis af folk strømme til og fra hver eneste dag. Pladsen byder på et stort udvalg af pubs, restauranter, og butikker, så der er noget for alle. Få dig en bid med udenfor under en parasol mens du ser lidt på skulpturerne og arkitekturen i området. Drik en kop kaffe med en ven og nyd følelsen af at være alene selvom du er omringet på alle sider. Sørg for at se gederne ved middagstid, når de står og lytter til trompetspilleren.

Rådhuset

Hører til en af Polens flotteste renaissance bygninger , det høje tårn er kronet med en ørn. Rådhuset blev oprindeligt opført i 1200 tallet men udvidet i 1400 tallet i dagens renæssance stil. Over tårnuret kommer de 2 kendte Poznan gedebukke frem kl 12.00. I rådhuset er der i dag indrettet bymuseum.

Skt. Peter og Skt. Pauls katedral

Ostrow Tumski (domkirke øen) er en ø i Warta floden. Den nuværende gotiske kirke er opført i 1300 og 1400 tallet. Kirken blev ødelagt i 1945, men blev i årene 1946 – 1956 genopført i gotisk byggestil. Hovedindgangen er en portal der viser scener fra Sankt Peter og Pauls liv. Kirken har 12 historiske kapeller, det ene er det gyldne kapel hvor Polens 2 første konger Miezko I og hans søn Boleslaw Chobry ligger begravet.

Uanset om du er kristen eller ej kan du ikke komme udenom, at Poznan er grundlagt på principperne bag de kristnes missionærarbejde. Byens historie kommunikeres især igennem Skt. Peter og Skt. Pauls katedral, som blev opført i 983 i gotisk arkitektur. Det er en mindre basilika med utallige ikoner du kan gå og kigge på. Størstedelen af medlemmerne af det polske kongehus er blevet begravet her igennem de sidste årtusinde og i kælderen vil du kunne finde fundamentet fra Poznans gamle bymure.

Malta Ski

Nogle gange har man bare lyst til at lave noget sjovt. Hvis den lyst indfinder sig mens du er i Poznan bør du tage en tur til Malta Ski. Området er designet til at tilbyde sne-løse skiture, så du kan naturligvis leje ski og snowboard her inden du farer ned af den kunstige bakke – med alt det nødvendige sikkerhedsgrej. Hvis du ikke er typen som kan lide at stå på ski eller snowboard kan du prøve en bobslædetur i stedet. Priserne er overkommelige og området er udstyret med lifts som nemt og hurtigt får dig op til toppen igen. Det er en unik oplevelse du ikke bør springe over.

Bamberka

(Bambergerinden) foran indgangen til huset i nummer 2 minder om 1700 tallets indvandrere fra byen Bamberg.

Søg efter ture og aktiviter

Der er mange muligheder for oplevelser i Polen, både i byerne men også med udflugter. De bedste oplevelser får du sammen med lokale guider. Søg inspiration for guidet tur

Turistinformation i Poznan

Få hjælp og inspiration hos den lokale turistinformation, de lokale ved hvad der sker i byen og de kan hjælpe dig med gode råd og tips til seværdigheder, her kan du stille spørgsmål og få svar på f.eks:

  • Hvad er de største seværdigheder i Poznan ?
  • Hvad kan man lave i Poznan med børn ?
  • Hvilke events og koncerter er der i Poznan ?
  • Turistkort over Poznan

Du kan se kontakt information og links til den lokale turistinformation, vi har inkluderet de oplysninger der er offentligt tilgængelige.

Hvor ligger Poznan i Polen ?

Hvordan kommer du til Poznan

Hvor ligger Poznan i Polen og hvor langt er der ? På kortet kan du klikke på symbolet og du vil få et kort med rutevejledning og afstande der åbnes i et nyt vindue.

Find rejser til Poznan

Se mere om rejser til Polen, rejsebureauer, busrejser, togrejser, flyrejser og kør selv ferie.

Med tog til Polen

Hos Omio kan du søge efter togbilletter fra Danmark til Polen, du kan ikke købe billet til særskilte togrejser i Polen. Søg togrejser hos Omio

Togrejser i Polen

Du kan købe billetter og se køreplaner for togrejser i Polen hos PKP, jeg bruger dog altid Koleo hvor du kan købe billet til alle togselskaberne, også regional og lokaltog. Se mere på Koleo website

Busrejser til Polen

Der er mange busforbindelser mellem de polske byer, der er mange selskaber og konkurrencen er hård, det betyder også at det er meget billigt at rejse med bus i Polen, jeg benytter altid Omio til at søge billetter. Søg busrejse i Polen hos Omio

Kør selv ferie og hotel i Polen

På Hotellook kan du find og sammenligne priser på hotel og lejligheder, søgemaskinen søger på mere end 700 websites for billigste priser. Søg efter muligheder på Hotellook

Shopping i Poznan

Hvad er billigt i Polen ?

Polen er, set i forhold til Danmark, stadig et meget billigt land at holde ferie i. Priserne ligger noget under de danske priser og der er mange ting det kan betale sig at købe, specielt fordelagtigt er det at kigge efter sko, tøj og børneudstyr.

I byerne vil du stadig kunne finde mange sjove specialforretninger og langt de fleste byer har også stadig et eller flere markeder hvor der handles med alt fra friske madvarer til kunsthåndværk.

Skal du forkæle dig selv er det meget fordelagtigt at gå til frisøren, en god gang massage i et af de mange wellnesscentre er også en billig fornøjelse.

Tandlæge og optiker er også meget billigere end i Danmark.

Moms i Polen

Når  du f.eks er på restaurant og får regningen vil du ofte kunne se flere forskellige momssatser angivet. Polen har tre forskellige momssatser

23 procent er den generelle momssats
5 procent er momssatsen for fødevarer
8 procent er momssatsen for f.eks medicin og husleje

Åbningstider i forretninger

Mandag til fredag 10 - 19
Lørdag 10 - 14
Søndag lukket (7 søndage om året er der åbent)

Åbningstider i indkøbscentre

Mandag til fredag 10 - 21
Lørdag 10 - 20
Søndag lukket (7 søndage om året er der åbent 10-20)

Åbningstider på markeder

Mandag til fredag 10 - 17
Lørdag 10 - 14
Søndag lukket (åbent hvis indehaveren selv passer markedsboden)

Helligdage / Fridage i Polen

Se liste med helligdage og fridage hvor forretninger og centre normalt er lukket

Kalender 2022   2023   2024   2025

Photos

Videos

Statistic

68 Views
0 Rating
1 Favorite
Share

Map

Claim Listing

Is this your business?

Claim listing is the best way to manage and protect your business.