Jurata Guide
Om Jurata
Jurata (tysk: Helaheide) er lille by der ligger ved Østersøen i det nordlige Polen, cirka 90 km fra Gdansk, 10 km fra Hel og 3 km fra Jastarnia. Det er lille by med kun 550 indbyggere. Jurata er kendt som Polens mest moderigtige badeby, der er flere femstjernede hoteller der ligger langs de to brede sandstrande (der er en strand på hver side af Hel halvøen). Byen har også masser af butikker, samt stilfulde caféer og barer.
Byen ligger på Hel halvøens smalleste punkt hvor afstanden mellem strandene på begge sider af halvøen kun er nogle få hundrede meter. 5 km nord for Jurata er halvøens højeste klit som er 23 meter høj. Ved Jurata er den højeste klit 15 meter høj.
Jurata kaldes den polske kysts perle. Selvom byen er domineret af overdådige hoteller og luksusboliger, er det stadig muligt at finde nogle to eller tre stjernede hoteller i byen. Det er i Jurata at Polens præsident har sin sommerresidens og mange berømte skuespillere og politikere ses også tit i Jurata.
I begyndelsen af det sidste århundrede var der ikke noget Jurata, kun klitter, fyrretræsskove og en sandvej der førte til landsbyen Hel. Det var først i mellemkrigsårene at halvøen blev populær blandt kunstnere, politikere og velhavende folk som et moderigtigt feriemål.
Regionens helbredende klima og naturskønne landskab blev værdsat af en gruppe rigmænd der i 1928 oprettede et aktieselskab med navnet “Jurata”. Efter at de havde fået lejekontrakt på 150 hektar statsejet jord på Hel halvøen, begyndte de hurtigt at skabe en stor eksklusiv badeby.
Luksuriøse private villaer og hoteller blev bygget og på denne måde opstod den mest moderne del af Polen før 2 verdenskrig. Den første sommersæson blev åbnet i maj 1931.
Find rejser til Jurata
Se mere om rejser til Polen, rejsebureauer, busrejser, togrejser, flyrejser og kør selv ferie.
Søg efter billigste fly og ophold
Find og sammenlign priser på rejse, hotel og lejligheder i smart søgemaskine der søger på mere end 700 kendte websites for billigste priser.
Hvordan vil du rejse ?
Hvordan kommer du til Jurata
Se hvor byens terminaler ligger, nærmeste lufthavn, station og busstation
Overnatning i Jurata
Find de billigste og bedste hoteller, budget overnatning på hostels og vandrehjem, se også nærmere om leje af lejligheder og private værelser.
Turistinformation Jurata
Se mere omkring hvad du skal se i byen under dit ophold og hvilke muligheder der er for oplevelser og aktiviteter.
Information
Helligdage i Polen
Polen Coronavirus / Covid-19
Polens turistkontor
“Must See i Jurata”
Gå ud i Jurata
Find de bedste restauranter, pubber og populære gå i byen steder
Hvad vil du opleve ?
Shopping i Jurata
Hvad er billigt i Polen ?
Polen er, set i forhold til Danmark, stadig et meget billigt land at holde ferie i. Priserne ligger noget under de danske priser og der er mange ting det kan betale sig at købe, specielt fordelagtigt er det at kigge efter sko, tøj og børneudstyr.
I byerne vil du stadig kunne finde mange sjove specialforretninger og langt de fleste byer har også stadig et eller flere markeder hvor der handles med alt fra friske madvarer til kunsthåndværk.
Skal du forkæle dig selv er det meget fordelagtigt at gå til frisøren, en god gang massage i et af de mange wellnesscentre er også en billig fornøjelse.
Tandlæge og optiker er også meget billigere end i Danmark.
Moms i Polen
Når du f.eks er på restaurant og får regningen vil du ofte kunne se flere forskellige momssatser angivet. Polen har tre forskellige momssatser
23 procent er den generelle momssats
5 procent er momssatsen for fødevarer
8 procent er momssatsen for f.eks medicin og husleje
Åbningstider i forretninger
Mandag til fredag 10 - 19
Lørdag 10 - 14
Søndag lukket (7 søndage om året er der åbent)
Åbningstider i indkøbscentre
Mandag til fredag 10 - 21
Lørdag 10 - 20
Søndag lukket (7 søndage om året er der åbent 10-20)
Åbningstider på markeder
Mandag til fredag 10 - 17
Lørdag 10 - 14
Søndag lukket (åbent hvis indehaveren selv passer markedsboden)
Hvor vil du shoppe ?
Hvordan er vejret i Jurata ?
Hvordan er vejret nu og hvordan bliver vejret i kommende dage
Hvad er kursen på polske Zloty ?
Hvad er den polske zloty værd ?
Hvor ligger Jurata i Polen ?
Her kan du se mere information og fakta om Polen og den region (województwo) hvor byen ligger.