Hoteller og lejligheder i Przemysl

Hoteller og lejligheder i Przemysl

Overnatning i Przemysl

De bedste seværdigheder i Przemysl

Oplev det sydøstlige Polen og Przemysl. Hold ferie Polen der er et af europas billigste og mest spændende rejselande.

Find bedste overnatning i Przemysl

På kortet kan du se de forskellige muligheder for overnatning og du kan se aktuelle fra priser for hoteller og lejligheder.

Hvis du vil leje dig frem til transport i byen er der flere muligheder

Søg efter billigste muligheder

Lej en bil i Przemysl

Hvis du vil opleve byen og den omkringliggende region på egen hånd kan du for eksempel vælge at leje en bil under din ferie, det behøver ikke være dyrt at leje bil og det giver dig frihed til oplevelser i byen og regionen.

Oplevelser i Przemysl

Przemysl med cirka 60.000 indbyggere ligger i den sydøstlige del af Polen, nær grænsen til Ukraine. På grund af beliggenheden er Przemysl trafikalt godt forbundet med andre steder i Polen og Ukraine. Der er gode togforbindelser til Kiev, Lviv, Kraków, Warszawa og resten af ​​Polen.

Przemysl der ligesom Rom er bygget på syv høje er fuld af monumenter, kirker, gamle byhuse, slot og en stor fæstning. Hvis du kender historien om soldat Svejk, var det i Przemysl hans eventyr fandt sted. Han har endda fået et monument i byen på en fornem plads på torvet.

Svejks plads i byen kommer af historien, i 1772, efter den første deling af Polen, blev Przemysl indlemmet i det østrigske imperium. På grund af den strategiske beliggenhed, nær grænsen mellem det østrigske og russiske imperium, gennemgik Przemysl fæstning store udvidelser i slutningen af ​​det 19. og begyndelsen af ​​det 20. århundrede hvor den til sidst var tredjestørste fæstning i Europa og spillede en vigtig rolle under første verdenskrig og derefter anden verdenskrig. Mellem september 1939 og juni 1941 var byen delt mellem mellem to invaderende stater, den gamle bydel lå i Sovjetunionen, mens området på den anden side af San floden lå i Nazityskland.

Mange af bygningerne i Przemysl er renoverede og fremstår med deres smukke art nouveau arkitektur og detaljer. Przemysl var en multikulturelt by, hvor polakker, jøder, tyskere, tjekker, og armeniere levede ved siden af ​​hinanden og du finder stadig rester af den multikulturelle fortid i byen. Udover de romersk-katolske kirker, kan du også se en græsk-katolsk katedral eller en synagoge. Centrum af den gamle bydel er torvet, rundt omkring på pladsen finder du smukke huse fra det 16. og 17. århundrede. I hjørnet på torvet kan du hilse på soldat Svejk der sidder på kassen med ammunition og drikker øl. Klokketårnet er bygget i det 18. århundrede og oprindeligt skulle det være en del af en ny græsk-katolsk katedral, der dog aldrig blev bygget. Senere blev det brugt som et vagttårn og i dag er det et populært udsigtspunkt med et smukt panorama over Przemysl gamle bydel og området. Inden du når toppen af ​​tårnet kommer du gennem klokkemuseum.

På den anden side af den gamle bydel ligger slottet bygget i det 14 århundrede. Specielt udsigten fra tårnene er god og der er god udsigt ud over byen. Et andet flot udsigtspunkt er fra den anden side af San floden. Besøg også Przemysl fæstningen, ringfæstningen omkranser byen, og nogle af forterne ligger næsten 10 kilometer væk fra centrum. Der er stor forskel på i hvilken stand fæstningen er, det bedste du kan gøre er at deltage i en guidet tur til de mest interessante dele af fæstningen, men uanset om du er på guidet tur eller vælger selv at tage turen er det et fascinerende sted at besøge. Bunkeren fra Molotov linjen ligger ikke langt fra den gamle bydel, nær fodgængerbroen over San floden.

Leave your comment
Comment
Name
Email