Elblag Guide
Om Elblag
Elblag (tysk: Elbing) med 130.000 indbyggere er hovedstad i delstaten og ligger ved floden Elblag, byen er et af de vigtigste industrielle centre i regionen.
I det 9 århundrede var der her både havn og bosættelse af købmænd og håndværkere under navnet Truso. Efter at den tyske ridderorden havde erobret områderne i det nordlige Polen påbegyndte de bygningen af en borg ved floden. Denne borg skulle tjene som støtttepunkt for den videre ekspansion. Omkring borgen voksede byen, med bl.a tilflyttere fra Lübeck. I 1246 fik Elblag sine byrettigheder , byen blev , til dels på grund af sin gunstige placering, medlem af Hanseunionen i 1358.
Til 1309 var Elblag sæde for stormesteren for den tyske ridderorden , efter at korsridderne havde besejret Danzig og derpå forlagde hovedsædet til Malbork mistede byen dog en del af sin industrielle og politiske betydning, endvidere blev tilgangen til havet besværliggjort af tilsanding af flodmundingen.
Efter af ridderordenen havde tabt slaget ved Grunwald erobrede byens borgere egenhændigt borgen og forærede den som gave til den polske konge. I 1440 indtrådte byen Elblag i det Preussiske forbund. I årene 1466 – 1772 tilhørte Elblag Polen og den polske Kong Sigismund gjorde byen til en vigtig krigshavn men byen havde nu fået skarp konkurrence af Köningsberg (Kaliningrad) der udviklede sig stærkt i disse år, byens havn havde nu meget skarp konkurrence fra Danzig (Gdansk) der i forhold til adgangen til Østersøen var meget bedre beliggende og i 1618 forlader byen hanseunionen.
I 1600 tallet og i starten af 1700 tallet blev byen gentagne gange ødelagt af både Svensk og Russiske tropper. Ved Polens første deling kom byen under Preussisk herredømme og tabte i den forbindelse mange af sine rettigheder.
Fra midten af 1800 tallet tog industrialiseringen voldsomt fart startende med etableringen med det der senere skulle blive en verdensberømt lokomotivfabrik og skibsværft. I slutningen af 1800 tallet blev mange kendte virksomheder oprettet i Elblag, bl.a. europas største cigarfabrik og et af Tysklands største mejerier.
I 1945 holdt tyskerne i byen stand fra den 23 januar til den 10 februar, under bombardementet af byen blev næsten hele det historiske centrum lagt i ruiner.
Find rejser til Elblag
Se mere om rejser til Polen, rejsebureauer, busrejser, togrejser, flyrejser og kør selv ferie.
Søg efter billigste fly og ophold
Find og sammenlign priser på rejse, hotel og lejligheder i smart søgemaskine der søger på mere end 700 kendte websites for billigste priser.
Hvordan vil du rejse ?
Tog til Elblag
Hvordan kommer du til Elblag
Se hvor byens terminaler ligger, nærmeste lufthavn, station og busstation
Lufthavn, Gdańsk Lech Wałęsa Airport
Overnatning i Elblag
Find de billigste og bedste hoteller, budget overnatning på hostels og vandrehjem, se også nærmere om leje af lejligheder og private værelser.
Hoteller og lejligheder i Elblag
Turistinformation Elblag
Se mere omkring hvad du skal se i byen under dit ophold og hvilke muligheder der er for oplevelser og aktiviteter.
Information
Helligdage i Polen
Polen Coronavirus / Covid-19
Polens turistkontor
“Must See i Elblag”
Skt. Maria kirken
Kirken blev grundlagt i 1246 af dominikanermunke og som klosterreglerne foresagde blev kirken opført uden tårn.
Skt. Nikolaj kirken
Kirken er en gotisk kirke opført i 1260 og blev tilegnet søfolkenes skytsengel. Det oprindelige tårn blev ødelagt af brand i 1777 og blev erstattet med et nyt 95 meter højt tårn som var det mest fremtrædende bygningsværk i byen.
Helligånds hospitalet
Hospitalet blev stiftet i 1242 med legater fra Wilhelm von Modena og korsridderordenen. Hospitalet fungerede i årene 1291 – 1454 som hovedhospital for korsridderordenen og blev derefter ført videre som hospital af bystyret. Kernen i murværket stammer fra 12 og 1300 tallet mens den enskibede kirke uden tårn blev genopført efter sammenstyrtning i 1621. Specielt interessant er et kik ind i gården med trætrapperne til de øvre etager.
Agnes Miegel skolen
I 1535 grundlagde den Hollandske flygtning Wilhelm Gnaphaus efter ordre fra bystyret det første protestantiske gymnasium i Preussen i dette tidligere kloster.
Markedsporten
Markedsporten blev opført i 1319. Den kvadratiske barokke tårnbygning var oprindeligt det indre tårn i bymuren.
Gamle marked
Gamle marked var den bredeste og den længste gade i den gamle by og var hoved handelsgade i byen.
Nye Rådhus
Det gamle rådhus stod fra 1319 til 1777 hvor det brændte sammen med Nikolaj kirken , herefter opfærtes det nye rådhus der i nuværende form stammer fra 1894. Det er opfært i den typiske tyske renaissance stil og de mange tårne skulle gøre det ud for de tårne som Elblag på det tidspunkt ikke havde mange af.
Slottet
Slottet i Elblag er opført i 1300 tallet og huser i dag et museum.
Gå ud i Elblag
Find de bedste restauranter, pubber og populære gå i byen steder
Hvad vil du opleve ?
Shopping i Elblag
Hvad er billigt i Polen ?
Polen er, set i forhold til Danmark, stadig et meget billigt land at holde ferie i. Priserne ligger noget under de danske priser og der er mange ting det kan betale sig at købe, specielt fordelagtigt er det at kigge efter sko, tøj og børneudstyr.
I byerne vil du stadig kunne finde mange sjove specialforretninger og langt de fleste byer har også stadig et eller flere markeder hvor der handles med alt fra friske madvarer til kunsthåndværk.
Skal du forkæle dig selv er det meget fordelagtigt at gå til frisøren, en god gang massage i et af de mange wellnesscentre er også en billig fornøjelse.
Tandlæge og optiker er også meget billigere end i Danmark.
Moms i Polen
Når du f.eks er på restaurant og får regningen vil du ofte kunne se flere forskellige momssatser angivet. Polen har tre forskellige momssatser
23 procent er den generelle momssats
5 procent er momssatsen for fødevarer
8 procent er momssatsen for f.eks medicin og husleje
Åbningstider i forretninger
Mandag til fredag 10 - 19
Lørdag 10 - 14
Søndag lukket (7 søndage om året er der åbent)
Åbningstider i indkøbscentre
Mandag til fredag 10 - 21
Lørdag 10 - 20
Søndag lukket (7 søndage om året er der åbent 10-20)
Åbningstider på markeder
Mandag til fredag 10 - 17
Lørdag 10 - 14
Søndag lukket (åbent hvis indehaveren selv passer markedsboden)
Hvor vil du shoppe ?
Hvordan er vejret i Elblag ?
Hvordan er vejret nu og hvordan bliver vejret i kommende dage
Hvad er kursen på polske Zloty ?
Hvad er den polske zloty værd ?
Hvor ligger Elblag i Polen ?
Her kan du se mere information og fakta om Polen og den region (województwo) hvor byen ligger.