Czestochowa Guide
Om Czestochowa
Czestochowa (tysk: Tschenstochau / Czenstochau) er bemærkelsesværdig for det smukke Jasna Gora kloster. Dette kloster er hjem til den 120 cm høje “Sorte Madonna”. Denne ikon af Jomfru Maria er blevet dateret så langt tilbage som i det 14. århundrede. Ifølge sagn er den sorte madonna malet af evangelisten Lukas på en bordplade. Ikonen kom til Jasne Gora klosteret i 1384. I 1430 blev klosteret ødelagt men stumperne blev samlet af kunstnere der malede en ny madonna på den gamle baggrund.
Czestochowa besøges årligt af millioner af mennesker, de fleste er på pilgrimsrejse til Jasne Gora klosteret og billedet af den sorte madonna. Den katolske kirke organiserer flere gange årligt store pilgrimsmarcher til Czestochowa. Kommer du på en af disse dage vil du opleve kollosale optog der kommer fra hele Polen, mange af disse pilgrimme har været flere dage undervejs.
Der er flere fremragende museer i Czestochowa, der også er et besøg værd. Det Regionale Museum, som er byens ældste, ligger i den tidligere rådhusbygning. Det byder på et indblik i byens udvikling og bidrag fra lokale beboere, som de har doneret siden det 17. århundrede.
Poesihuset er endnu et fantastisk museum, der huser værker af Halina Poswiatowska. Det åbnede sine døre i 2006 og der er udstillinger med forskellige minder, herunder fotografier og dokumenter. Besøgende kan også se manuskripter for nogle af hendes digte. Der arrangeres sommetider oplæsninger om aftenen.
Byens Kunstgalleri er et andet sted, der er værd at se, og her præsenteres der moderne kunst, mens der også afholdes kulturarrangementer for byen. Museet for Tændstikproduktion ligger i byens tidligere tændstikfabrik og giver besøgende mulighed for at gå gennem den fabriksproces, der blev brugt til at lave tændstikker.
Der afholdes også flere festivaler i byen hvert år. En af de bedste er Kulturnatten, hvor besøgende for én pris kan se alle koncerter, skuespil og andre forestillinger, der forberedes til den ene aften. Czestochowa sammenbringer mange kulturer, hvilket skaber et storslået bysamfund, der er varmt og indbydende. Hvis du nogensinde har ønsket at se dig om i Polen, bør du gøre denne by til dit første rejsemål.
Find rejser til Czestochowa
Se mere om rejser til Polen, rejsebureauer, busrejser, togrejser, flyrejser og kør selv ferie.
Søg efter billigste fly og ophold
Find og sammenlign priser på rejse, hotel og lejligheder i smart søgemaskine der søger på mere end 700 kendte websites for billigste priser.
Hvordan vil du rejse ?
Hvordan kommer du til Czestochowa
Se hvor byens terminaler ligger, nærmeste lufthavn, station og busstation
Lufthavn, Katowice Airport
Lufthavn, Łódź Władysław Reymont Airport
Overnatning i Czestochowa
Find de billigste og bedste hoteller, budget overnatning på hostels og vandrehjem, se også nærmere om leje af lejligheder og private værelser.
Turistinformation Czestochowa
Se mere omkring hvad du skal se i byen under dit ophold og hvilke muligheder der er for oplevelser og aktiviteter.
Information
Helligdage i Polen
Polen Coronavirus / Covid-19
Polens turistkontor
“Must See i Czestochowa”
Naturligvis er Jasna Gora klosteret et absolut “must see” i Częstochowa, men der er mange andre interessante ting at se og gære under et besøg i byen.
- Najświętszej Maryi Panny Avenue (Den hellige jomfru Maria boulevard). Den blev anlagt i begyndelsen af det 19. århundrede og er vejen der forbinder Częstochowa med Ny Częstochowa, to byer der administrativt blev slået sammen i 1826. Kørebanerne adskilles af en gågade. I pilgrimsrejseperioden bruges boulevarden af pilgrimme, der skal til Jasna Góra kloster. boulevarden er 1,5 km lang og 44 m bred.
- Franke’s Hus bygget mellem 1901 og 1903. Mellem 1918 og 1939 var Hotel ‘Victoria’ placeret der. Under 2. verdenskrig lå bygningen på grænsen til den jødiske ghetto, hvilket gjorde den til det centrale punkt for de, der ville flygte.
- Zapalkiewicz’s huset er en klassisk bygning, der blev opført i 1871 hvor bygningen fungerede som teater indtil 1908. Senere, indtil 1923, var der en biograf “Paryskie” og efterfølgende har en række banker haft deres filialer i bygningen.
- Gamle torveplads – et torv beliggende i den gamle bydel med dimensioner på 100 meter gange 66 meter. Siden middelalderen fungerede det som det centrale torv i Gamle Częstochowa. Der er stadig bevarede gamle rækkehuse. Mellem det 15. århundrede og 1812 lå der et rådhus der blev beskadiget på grund af en brand. I 2007 begyndte arkæologiske udgravninger. Som et resultat af disse udgravninger blev der fundet en bybrønd og også fundamenter af et vejehus og byens galge.
- Wieluńska gaden er en af de historiske gader i Częstochowa, beliggende i nærheden af Jasna Góra kloster. Den er 300 meter lang, og bygningerne på gaden blev opført i den senklassik stil i anden halvdel af 1800-tallet.
- Jasna Góra-parkerne er to byparker (Stanisław Staszic Park og 3. maj-parken) beliggende i byens centrum på skråningen af Jasna Góra-bakken. Parkerne blev oprettet i 1843. Det samlede areal af begge parker er 11,8 ha. Parkerne er et populært fritidssted. I 1909 fandt den store udstilling for landbrug og industri sted i parken, hvor 660 udstillere og 500.000 besøgende deltog. I Staszic Park kan man finde et astronomisk observatorium, som blev åbnet i 1909.
- Ulica 7 Kamienic er en anden af de historiske gader i Częstochowa. Den er 600 meter lang, gaden blev anlagt i første halvdel af det 19. århundrede. Navnet stammer fra de syv huse, der var blevet bygget i begyndelsen.
- Katedralbasilikaen er en katedral bygget i nygotisk stil mellem 1901-1927. I 1925 blev det en katedral for et romersk-katolsk stift i Częstochowa, og i 1992 blev det basilikaen for det romersk-katolske bispedømme Częstochowa.
- St Johns kirke er opført mellem 1869 og 1872. I 1914 blev kirken militærkirke.
- St Sigismunds kirke er en gotisk kirke bygget i det 15. århundrede, hvilket gør den til den ældste sognekirke i Częstochowa.
- St. Barbaras kirke opført i det 16. århundrede på initiativ af fader Andrzej Gołdonowski fra Paulinordenen.
Gå ud i Czestochowa
Find de bedste restauranter, pubber og populære gå i byen steder
Hvad vil du opleve ?
Shopping i Czestochowa
Hvad er billigt i Polen ?
Polen er, set i forhold til Danmark, stadig et meget billigt land at holde ferie i. Priserne ligger noget under de danske priser og der er mange ting det kan betale sig at købe, specielt fordelagtigt er det at kigge efter sko, tøj og børneudstyr.
I byerne vil du stadig kunne finde mange sjove specialforretninger og langt de fleste byer har også stadig et eller flere markeder hvor der handles med alt fra friske madvarer til kunsthåndværk.
Skal du forkæle dig selv er det meget fordelagtigt at gå til frisøren, en god gang massage i et af de mange wellnesscentre er også en billig fornøjelse.
Tandlæge og optiker er også meget billigere end i Danmark.
Moms i Polen
Når du f.eks er på restaurant og får regningen vil du ofte kunne se flere forskellige momssatser angivet. Polen har tre forskellige momssatser
23 procent er den generelle momssats
5 procent er momssatsen for fødevarer
8 procent er momssatsen for f.eks medicin og husleje
Åbningstider i forretninger
Mandag til fredag 10 - 19
Lørdag 10 - 14
Søndag lukket (7 søndage om året er der åbent)
Åbningstider i indkøbscentre
Mandag til fredag 10 - 21
Lørdag 10 - 20
Søndag lukket (7 søndage om året er der åbent 10-20)
Åbningstider på markeder
Mandag til fredag 10 - 17
Lørdag 10 - 14
Søndag lukket (åbent hvis indehaveren selv passer markedsboden)
Hvor vil du shoppe ?
Hvordan er vejret i Czestochowa ?
Hvordan er vejret nu og hvordan bliver vejret i kommende dage
Hvad er kursen på polske Zloty ?
Hvad er den polske zloty værd ?
Hvor ligger Czestochowa i Polen ?
Her kan du se mere information og fakta om Polen og den region (województwo) hvor byen ligger.