Warszawa
|
|
|
Warszawa er Polens hovedstad med ca. 1,8 million indbyggere. Byen er beliggende ved Polens vigtigste vandvej Wisla floden , der forbinder de fleste af de store polske industrielle og økonomiske centre. Warszawa er en stor by hvis areal dækker næsten 500 km2.Warszawa blev grundlagt i 1300 tallet , der eksisterede godt nok en mindre koloni allerede i 900 tallet. Fra 1413 var Warszawa hovedstad og i 1500 tallet blev byen hjemsted for parlamentet. I 1611 havde kong Zygmunt III flyttet hele det kongelige hof fra Krakow og Wawel slottet til Warszawa.Under den sidste konges regeringstid ( 1764 - 1795 ) blomstrede Warszawa op og mange af de største og flotteste paladser stammer fra denne periode , sommerpaladset i Lazienki parken er bl.a. fra denne periode.Derefter kom tiden med Polens delinger og byens udvikling blev da sat i stå , under hertugdømme tiden starten af 1800 tallet blev der dog sat lidt gang i udviklingen.I slutningen af 1800 tallet begyndte det derimod at gå stærkt med udviklingen hvilket hovedsageligt skyldtes den industrielle udvikling og efter 1918 blev Warszawa så hovedstad for i den nyoprettede Polske stat.Under 2den verdenskrig blev ikke mindre end 87 % af Warszawa lagt i ruiner , men allerede få dage efter befrielsen begynder man i januar 1945 genopbygningen af den ødelagte hovedstad.To af 2den verdenskrigs bedst kendte episoder fandt sted i Warszawa under 2den verdenskrig. Tyskerne havde bygget en mur omkring ghettoen med mere end 400.000 jøder der i april 1943 gjorde oprør , ghettoen holdt stand mod den tyske overmagt i næsten en måned.I august 1944 lød startskuddet til det der er kendt som Warszawaopstanden , det var modstandsbevægelsens forsøg på at indsætte en regering før russerne indtog byen. Opstanden varede 63 dage og ved afslutningen på opstanden havde 200.000 mennesker mistet livet mens den røde hær stod på den østlige bred af Wisla floden.Af de mest interessante seværdigheder kan nævnes :Stare Miasto , den gamle by. Denne del af Warszawa blev i 1980 optaget på Unesco listen over verdens kulturarv. Den smukt restaurerede bydel er i dag et af indbegreberne af Warszawa ( den anden er kulturpaladset ) og et tegn på polakkernes ildhu i forbindelse med genopbygningen af deres smadrede hovedstad.Kulturpaladset , med fare for at blive modsagt nævner jeg dette under seværdigheder . Det er en af de bygninger man ikke kan undgå at få øje på , selvom mange polakker håbede at det var sådan. Det er den højeste bygning i Warszawa og var en gave fra Sovjetunionen til det Polske folk. Kulturpaladset blev opført i årene 1952 - 1955 og bygningen er 234 meter høj med 44 etager. Fra 30 etage er der en flot udsigt ud over Warszawa.Kongeslottet , den første sten til kongeslottet blev lagt i 1200 tallet , men dagens kongeslot er en kopi som blev færdig i 1974 , byggeriet blev betalt af indsamlede midler. Det oprindelige slot blev fuldstændigt ødelagt af tyskerne under 2den verdenskrig.Skt. Johannes domkirken , blev under 2den verdenskrig fuldstændigt ødelagt men stod færdig genopbygget i 1956. Monumentet i højre kirkeskib for Stanislaw Malachowski er udført af Bertel Thorvaldsen.Bymuseet på det gamle torv hvor du kan danne dig et indtryk af de enorme ødelæggelser der ramte Warszawa under 2den verdenskrig.Lazienkiparken hvor du bl.a. kan se det kendte Chopin monument der blev sprængt i luften af tyskerne under 2den verdenskrig. I 1958 stod monumentet igen på sin gamle plads. Omkring monumentet er der ofte koncerter.Skt Stanislaw Kostka kirken er også en af de ting som du bør se under et ophold i polens hovedstad. Jerzy Popieluszko talte kommunisterne så meget imod at han i 1984 blev myrdet af sikkerhedspolitiet. Kirken er et meget søgt sted især på årsdagen for Popieluszko´s død den 19 oktober.Wilanow slottet er en anden ting som du bør opleve. Det store slot blev i 1677 erhvervet af kong Sobieski III. Efter polens deling og under 2den verdenskrig forfaldt slottet mere og mere indtil det restaureret og i 1965 genåbnet i oprindelig form.Hent flere informationer her:Turistinformation - Ambassade - Konsulat - Tips fra turisterNÆRMESTE DANSKE KONSULATDANMARKS AMBASSADEul. Rakowiecka 19, 02-517 WarszawaTelefon: +48 22 565 2900 / Telefax: +48 22 565 2970e-mail: wawamb@um.dk
Tandlæge i Warszawa - Privathospital i WarszawaGodt at vide - her samles tips fra turister der skriver til:info@polska.dk
|
|
|
Sidst ændret 17-12-11 . Copyright 2001-2011 JP. Send venligst kommentarer, forslag eller rettelser i tilfælde af forkerte oplysninger til info@polska.dk
|